TO BE TRANSLATED SOON

Jim Hansen, Sekretariatschef Branchesammenslutningen Aluminium Danmark

Flot genvindingsresultat 2006 – men en ”flad” fornemmelse mht. 0 opgørelse i emballage genanvendelsesstatistikken

I 2008 blev mængden af aluminium oparbejdet fra affaldsforbrændingsslagge for første gang offentliggjort i ”Statistik for genanvendelse af emballageaffald 2006”. Resultatet var forrygende flot. 4.230 ton værdifuld aluminium kunne sendes tilbage i genanvendelseskreds-løbet – og dermed spare miljøet for 38.000 ton CO2. Imidlertid var det, ud fra de indsamlede tal alene, umuligt at estimere præcise tal for andelen af emballage. Derfor blev mængden af emballage sat til 0 i genanvendelsesopgørelsen.

I aluminium-branchen glæder vi os naturligvis over de flotte resultater operatørerne i markedet har skabt. Men i tider hvor specielt emballage branches virksomheder bliver målt og vejet på nye miljøvægte – til brug for udarbejdelse af Carbon Footprint, LCA baserede emballage-afgifter m.v. - så tæller hvert gram genanvendelse med i miljøregnskabet.

Udpluk fra prøveudtagning af forbrændingsaluminium, sorteret i 3 kategorier – fra venstre: 1 genkendelige emballager, 2 uigenkendelige nedsmeltede klumper (til analyse) og 3 andre aluminium emner.

Værdifuld viden i en bunke aluminium forbrændingsskrot

For at få ”skovlen” under problemstillingen i praksis, satte vi Meldgaard Recycling stævne ved deres mobile oparbejdningsanlæg på Ydernæs ved Næstved. Foretog en tilfældig prøveudtagning fra stakken af udsepareret aluminiumskrot.

Prøven blev efterfølgende sorteret i 3 kategorier:

1. Visuelt genkendelige aluminium emballager: fiskekonserves, øldåser, aerosoldåser, bakker m.v.

2. Visuelt uigenkendelige nedsmeltede aluminium klumper

3. Visuelt genkendelige (øvrige) aluminiumgenstande: wire, beslag etc.

Prøver fra kategori 2 blev afleveret til DTU for gennemførelse af en SEM og EDX analyse (avanceret elektron-mikroskopiering) med henblik på at fastlægge den intermetalliske sammensætning af aluminiumklumperne. Sammen med analyseprøverne modtog DTU en oversigt fra branchens virksomheder over legeringssammensætningen på deres mest anvendte aluminiumemballager på det danske marked.

Analysens konklusion giver håb for en mere retvisende genanvendelsesstatistik

• Der er stor sandsynlighed for at de analyserede aluminiumklumper i kategori 2: ”visuelt uigenkendelige aluminium klumper” stammer fra overvejende rene aluminiumlegeringer, som hovedsaligt finder anvendelse i aluminium emballager.
• Sammenholdt med mængden af udsorterede emner i kategori 1: Visuelt genkendelige emballager, udgør emballagefraktionen langt den største andel af aluminiumfraktionen.

Analysens resultater kommer dermed tæt på  erfaringsdata fra fx. Frankrig, hvor oparbejdningen af non-ferrous metaller har været systematiseret i en lang årrække. ECO-Emballages, der står for den franske emballage genanvendelsesstatistik, estimere således at 90% af den aluminium, der oparbejdes fra slagge, stammer fra emballager.

Vi kan derfor kun anbefale Miljøstyrelsen, at styrelsen i regi af genanvendelsesstatistikken udarbejder en repræsentativ estimeringsmodel baseret på denne metode.


Skal finanskrisen og slaggebekendtgørelsen bremse en miljøsucces?

”Finanskrisen” sætter sine spor overalt i industrien incl. genvindingsindustrien, hvor meget lave priser på metaller sætter oparbejdningen af non-ferrous metaller under stærkt pres. Vi har tidligere peget på at der burde stilles de samme oparbejdningskrav til non-ferrous metal i slaggebekendtgørelsen, som der stilles til oparbejdning af jern. Således at den værdifulde metal oparbejdes fra forbrændingsslaggen uanset den aktuelle afregningspris for metaller.

Mængden af oparbejdet aluminium forventes at stige yderligere i den endnu ikke offentliggjorte 2007 opgørelse, idet oparbejdnings-kapaciteten fra og med 2007 var fuldt udbygget og alt affaldsforbrændingsslagge i det år blev behandlet i anlæg, der tilmed blev stadig mere fintmaskede.

Meldgaard Recycling har på få år bragt sig helt frem i spidsen af ”genvindings-ligaen”, ved at optimere og forny deres mobile anlæg. Kraftigere og flere magneter, passivering af jernoxid m.v. har således betydet at stadig mindre aluminium-partikler kan udsepareres til genvinding. Fra i starten 8-10 mm i starten er partikelstørrelsen for det der kan oparbejdes, nu reduceret til 2-3 mm.

Eddy current (hvirvelstrøms) magneten er den lille fætter, der med sin ”usynlige hånd” skiller aluminium og andre ikke-magnetiske metaller fra affaldsforbrændingsslaggen.